Velkommen til Bakkelund
Bakkelund er en privatejet, mindre landbrugsejendom på 7 tønder land beliggende i Ryslinge på Midtfyn. Her gives et aktivitets- og beskæftigelsestilbud til personer med nedsat arbejdsevne – hovedsageligt fysisk/psykisk handicappede. Bakkelund ejes og drives af Jørn Christoffersen og Anne Grethe Lindequist– med Jørn som den daglige leder.
Aktivitets- og beskæftigelsesdagen på Bakkelund tilrettelægges i et nært samarbejde med brugerne og gennemføres i et venligt og beskyttet miljø i landlige omgivelser. Hverdagen foregår i et struktureret og familiært miljø. Alle aktivitets- og beskæftigelsesdage indeholder målrettede og meningsfyldte opgaver med daglige individuelle ansvarsområder.
|
|